Om hækanker

Jeg syntes lige at det var på sin plads at skrive lidt om hvordan man bruger hækankre i Sverige. Det er nemlig helt almindeligt at man ligger for hækanker både i lystbådehavnene, og af gode grunde også i naturhavnene.

Normalt findes der mulighed for at fortøjre stævnen ind mod broen eller klippen (som på billedet). Man sejler således hen mod denne med lav fart, gerne med konen stående i stævnen på båden, mens man selv forsøger at styre båden og gøre ankeret klar samtidigt. Når der er et par bådslængder igen, smider man ankeret, og sørger for at der er rigeligt med ankerline. Når konen begynder at se nervøs ud, eller der iler folk til inden på broen, strammer man op i ankerlinen og tager farten af. Når konen så råber stop, trækker man til og stopper båden helt, hvorefter hun springer i land med forfortøjringen, som gøres fast til broen/klippen.

Systemet fungerer faktisk rigtigt godt, og vi har tillige haft mulighed for at optræde med det ved forskellige lejligheder. Som fx. i forgårs da vi skulle forlade Rörö, og tre andre både i mellemtiden havde fortøjret med deres ankerliner hen over vores. Vi fik involveret frivillige mænd i gummibåde, samt folk på land bevæbnet med bådshager og gode råd. Eller i går ved Lindholmen da vi var godt igang med at lave en meget rutineret fralægning for sejl, og Tine (som er ved at tage ankeret op) fanger en 1½m lang brandmand og dernæst ankerlinen fra en svensk motorbåd, lige efter at jeg har sat storsejlet. Man skulle nok have været der.

Den gode side er, at man aldrig skal lede efter en plads med den rigtige afstand mellem pælene, eller at man misser pælene med agterfortøjringen, eller tovet ikke er langt nok, osv. Og i naturhavnene kan man lægge sig hvor man vil.